Fra Fiasko til Folkeafstemning: Danmarks Pengesedler Gennem Historien

En Ny Æra for Danske Pengesedler

Over de kommende år vil der ske en større ændring af pengesedlerne i Danmark. Dette markerer endnu en milepæl i landets lange og varierede historie med papirvaluta. I mandags præsenterede Nationalbanken oplægget til de kommende pengesedler, der forventes at blive udstedt om fire-fem år. De nye sedler vil sandsynligvis prydes med portrætter af kendte danskere fra kunstens eller videnskabens verden. Navne som Inge Lehmann, Tycho Brahe, Arnarulunnguaq, Marie Krogh, Ane Jacobsen, Tove Ditlevsen, H.C. Andersen og Benny Andersen er blandt de kandidater, som danskerne kan være med til at vælge over de næste tre uger.

En Historisk Tilbageblik

Når vi kaster et blik tilbage i danmarkshistorien, er det tydeligt, at meget har ændret sig siden de første pengesedler blev introduceret for mere end 300 år siden. Dengang var tiltaget en stor fiasko, især på ét parameter: tillid.

Ingen Tillid i Begyndelsen

Den danske Nationalbank blev oprettet den 4. juli 1818, men længe inden da havde pengesedlen fået sin debut. Ifølge Nationalbanken blev de første danske pengesedler udstedt i årene 1713-1728. Store udgifter til krig i udlandet havde tømt statskassen for mønter, hvilket førte til introduktionen af pengesedlerne.

Disse sedler skulle i princippet have samme værdi som mønterne, men kunne ikke umiddelbart ombyttes til mønter, som havde eksisteret i århundreder. En rigsdaler, mark eller skilling skulle have samme værdi, uanset om den var repræsenteret af en mønt eller en pengeseddel. Men sådan gik det ikke. Danskerne havde ingen tillid til papirpengene, og deres kurs faldt derfor hurtigt til langt under møntværdien. Sedlerne blev inddraget igen i 1728, skriver Nationalbanken.

Grundstenen for Moderne Penge

Tillid er selve grundstenen for moderne penge. Vi er kun villige til at bytte vores arbejdskraft og tid for penge, fordi vi stoler på, at vi kan købe noget for de samme penge. Butikkerne vil kun tage imod dine penge, fordi de kan bruges i resten af samfundet. I sidste ende er det den danske stat, der garanterer for værdien af danske kroner – uanset om det er mønter eller sedler.

Det var derfor Nationalbanken blev grundlagt i 1818, og med statsbanken fulgte endnu et forsøg på at indføre pengesedler i Danmark. I andre lande havde de eksisteret i flere hundrede år, og i Sverige udstedte Riksbanken de første europæiske pengesedler i 1661. Den første serie af de nye pengesedler i Danmark bestod af fem sedler med en værdi på henholdsvis 1, 5, 10, 50 og 100 rigsbankdaler. Ifølge Nationalbanken repræsenterede de nye pengesedler forholdsvis store værdier. 100 rigsbankdaler svarede således til omkring halvdelen af årslønnen for en seddeltæller i Nationalbanken – eller til en hel årsløn for en ganske almindelig arbejdsmand i Odense.

Evolutionen af Dansk Valuta

I 1834 kom den næste seddelserie, hvor sedlerne også blev trykt på både for- og bagsiden for at forbedre sikkerheden. Efterfølgende blev en 20 rigsbankdaler-seddel introduceret, og i 1860 skiftede pengeenheden navn, så de fremover kun hed rigsdaler. Motiverne på pengesedlerne forblev dog de samme som i 1834-serien.

Dette ændrede sig i 1873, da rigsdaleren blev afløst af kronen. Udover det nye navn kom der også en større designmæssig overhaling af pengesedlerne, ligesom man introducerede en 500 kroner-seddel for første gang. Kort efter kom endnu en opdatering af sedlerne, og i både 1910, 1931 og 1936 udstedte Nationalbanken nye serier designet af maleren og tegneren Gerhard Heilmann. De var stort set ens, men med én væsentlig forskel: Danmark forlod guldstandarden, hvilket betød, at man ikke længere kunne ombytte sine pengesedler til guld hos Nationalbanken. Med afskaffelsen af dette princip kom tilliden til at spille en endnu større rolle.

Hemmelige Planer under Besættelsen

Under Anden Verdenskrig blev Danmark besat af Nazityskland, og allerede inden besættelsesmagten forlod landet, arbejdede Nationalbanken i al hemmelighed på en ny pengeserie kaldet Ombytningsserien. Efter krigen blev der foretaget en større formueopgørelse for at kunne beskatte krigsprofitter ekstraordinært. Pengesedlerne fra Ombytningsserien kan stadig bruges, undtagen 5- og 10-kronesedlerne, som har været ugyldige siden 1954. Om et år bliver alle sedlerne i serien imidlertid ugyldige, når Nationalbanken gennemfører en større sanering af pengesedlerne i Danmark.

Nye Serier og Ikoniske Motiver

Efter Ombytningsserien fulgte 1952-serien, hvor portrætter og landskaber blev valgt som motiver. Portrætter af H. C. Ørsted, Bertel Thorvaldsen og H.C. Andersen prydede disse sedler. Tyve år senere kom næste serie, hvor portrætter kombineret med dyr var motiverne. Sedlerne fra denne serie, kendt som 1972-serien, bliver også ugyldige om et år, men kan stadig bruges indtil da.

Kendte Sedler på Vej Ud

I 1997 kom en ny serie af pengesedler, designet af Nationalbankens egen tegner, Johan Alkjær. Disse sedler indeholdt flere sikkerhedselementer som hologrammer og selvlysende farver. Temaerne omfattede videnskab, kultur og kirkekunst, med portrætter af kendte danskere som Karen Blixen, Carl Nielsen, Johanne Luise Heiberg, Niels Bohr og Anna og Michael Ancher. Selvom mange stadig kan se disse sedler for deres indre øje, bliver de ugyldige efter 31. maj 2025.

Den Nuværende Serie

Efter maj 2025 vil kun 2009-serien kunne bruges som betalingsmiddel i Danmark. Denne serie, som vi bruger i dag, er kendetegnet ved motiver af broer og oldtidskunst. De kommende ændringer i designet af danske pengesedler vil således fortsætte en lang tradition for udvikling og tilpasning, hvilket afspejler både teknologiske fremskridt og kulturelle skift.

Afslutning

Den danske offentlighed har nu en unik mulighed for at påvirke fremtidens pengesedler. Ved at deltage i folkeafstemningen kan man være med til at bestemme, hvilke danske ikoner der skal pryde de kommende sedler. Denne proces markerer endnu et kapitel i den fascinerende historie om Danmarks pengesedler, fra de tidlige, fejlslagne forsøg til dagens moderne og sikre valuta.