Dansk Ungdomsuddannelsesreform 2025: Komplet guide til nyt EPX-program og ændringer
📘 Introduktion til uddannelsesreformen 2025
Det danske ungdomsuddannelsessystem står over for betydelige ændringer fra og med 2025.
Den omfattende reform har til formål at modernisere og forbedre de uddannelsesveje, der fører til erhvervs- og professionelle succeser for studerende.
Disse ændringer vil blive indført gradvist over de næste fem år og kulminere i fuld implementering af et nyt gymnasialt uddannelsesprogram inden 2030.
🔧 Store ændringer i det danske ungdomsuddannelsessystem
Reformen i 2025 introducerer flere afgørende justeringer med henblik på at forbedre uddannelsesresultaterne og imødekomme forskellige behov inden for systemet.
Højdepunkter inkluderer:
-
Etablering af EPX-programmet som en ny, uafhængig gymnasial uddannelsesvej, der udvider veje til både erhvervs- og professionelle uddannelser.
-
Øgede adgangskrav for traditionelle programmer som STX og HHX for at sikre, at studerende er bedre forberedte.
-
Gradvis afskaffelse af 10. klasse i folkeskoler og integration af dens nøgleelementer i den nye EPX-læreplan.
For at imødekomme forskellige studerendes behov understøtter reformen fleksible læringsmiljøer og opdaterede vurderingsmetoder, der hjælper studerende med at realisere deres potentiale.
Den inkluderer også særlige bestemmelser for privatskoler til at tilbyde det nye program under gældende regler.
🧭 Introduktion af det nye EPX-program
Kernen i reformen i 2025 er EPX-programmet, designet som en fleksibel og multifacetteret uddannelsesvej.
Det giver studerende mulighed for at vælge mellem to- eller treårige forløb, der er skræddersyet til deres karriereambitioner.
Efter afslutning kan studerende problemfrit overgå til enten erhvervsuddannelse eller professionelle studier.
Programmets mål er at tilbyde en mere målrettet og strømlinet uddannelse, der bedre matcher de studerendes fremtidige karrieremål.
🗓️ Tidslinje og implementeringsplan fra 2025-2030
Overgangen til det nye uddannelsessystem vil ske gradvist:
-
📍 2025-2026: Indledende udrulningsplaner med pilotskoler, der adopterer aspekter af det nye program.
-
📍 2027-2028: Bredere implementering med justeringer baseret på feedback fra pilotprojekter.
-
📍 2029-2030: Fuldskala implementering med gradvis udfasning af eksisterende programmer og integration af nye adgangskrav.
Ændringerne vil give studerende, undervisere og institutioner mulighed for at tilpasse sig glat til de omfattende reformer. Denne omhyggelige udrulning sikrer, at hvert skridt evalueres og forfines før fuld implementering, hvilket skaber et robust og velafprøvet uddannelsessystem.
🔄 Overgang til fremtidige emner
Efterhånden som vi dykker dybere ned i uddannelsesreformen 2025, vil de næste kapitler udforske de strukturelle detaljer i EPX-programmet, dets adgangskriterier og hvordan det vil omforme eksisterende uddannelsesrammer.
Den kommende rejse lover at detaljere, hvordan disse ændringer påvirker studerende og det samlede uddannelseslandskab.
🏗️ Strukturen af det nye EPX-program
EPX-programmets To Veje
Forløb | Beskrivelse |
---|---|
⏱️ 2-årigt forløb | Giver studerende mulighed for hurtig overgang til erhvervsuddannelser og fokuserer på praktiske færdigheder til specifikke fag og erhverv. |
📚 3-årigt forløb | Tilbyder en bredere læreplan målrettet studerende, der ønsker at fortsætte på videregående uddannelser inden for forskellige fagområder. |
🛤️ Veje til erhvervs- og professionelle uddannelser
Studerende, der gennemfører det 2-årige EPX-forløb, kan direkte få adgang til en række erhvervsuddannelsesprogrammer.
Disse programmer er skræddersyet til at udvikle praktiske færdigheder og branchespecifik viden, hvilket sikrer, at studerende er jobklare ved afslutning.
For dem, der gennemfører det 3-årige forløb, åbnes dørene til professionelle uddannelsesprogrammer, som forbereder studerende på avancerede akademiske studier og specialiserede karrierer.
Denne todelte tilgang muliggør tilpassede uddannelsesoplevelser, der imødekommer forskellige studerendes ambitioner.
📋 Adgangskrav og berettigelseskriterier
For at tilmelde sig EPX-programmet skal studerende opfylde visse berettigelseskriterier, der sikrer parathed til den tilbudte læreplan:
-
✅ Succesfuld gennemførelse af folkeskolens uddannelse.
-
🔄 Alternativt beståelse af prøverne i Forberedende Grunduddannelse (FGU).
Studerende, der ikke har bestået folkeskolens prøver, kan tage en kvalificerende eksamen tilbudt af efterskoler eller andre frie skoler.
Ved at bestå denne eksamen opnår de berettigelse til at deltage i EPX-programmet, hvilket sikrer, at ingen studerende efterlades på grund af indledende akademiske tilbageslag.
Disse kriterier sikrer, at alle studerende, uanset deres oprindelige akademiske præstationer, har mulighed for at forfølge en uddannelsesvej, der matcher deres mål og interesser.
Denne inklusivitet er et grundlæggende princip i EPX-programmet og afspejler dets engagement i at tilbyde fleksible og tilgængelige uddannelsesveje for alle danske unge.
Med disse grundlæggende elementer på plads er EPX-programmet klar til at tilbyde en moderne, adaptiv og inkluderende uddannelsesvej, der forbereder studerende på succesrige fremtider.
📚 Ændringer i eksisterende uddannelsesprogrammer
🧾 Nye adgangskrav for STX og HHX
En betydelig ændring, der træder i kraft i 2030, vedrører adgangskravene til STX (almen studentereksamen) og HHX (højere handelseksamen).
For at blive optaget skal elever nu opnå et gennemsnit på mindst 6 fra deres afsluttende prøver i grundskolen. Dette gælder både standpunktskarakterer og eksamensresultater.
Kravet har til formål at hæve det faglige niveau og sikre, at de optagne elever er bedre forberedte.
Dog er der en undtagelse: Elever, som ikke opnår et gennemsnit på 6 i deres årskarakterer, men som opnår mindst 7 i deres afsluttende eksamener, kan stadig blive optaget, så længe de opfylder øvrige adgangskriterier.
🔄 Udfasning af HF og mulig integration af HTX i STX
Bemærkelsesværdigt er det, at det nuværende HF-program (højere forberedelseseksamen) gradvist udfases.
De elementer af HF, som eksisterer som enkeltfag, videreføres i en ny struktur kaldet “gymnasiale enkeltfag”.
Fremtiden for HTX (højere teknisk eksamen) er endnu ikke afgjort. Der er fremsat forslag om at integrere HTX i STX-strukturen, eventuelt som specialiserede studieretninger under STX.
🏗️ Transformation af nuværende programmer og deres fremtidige status
Selvom HF udfases, medfører reformen væsentlige ændringer i strukturen af STX og HHX.
Ekspertudvalg er nedsat til at evaluere og anbefale ændringer i indhold og opbygning af disse programmer for at styrke det faglige niveau.
Evalueringen omfatter bl.a. antallet af studieretninger og muligheden for helt at afskaffe grundforløbet til fordel for en mere enhedsbaseret undervisningsmodel.
Formålet med disse ændringer er at skabe strømlinede, men fleksible uddannelsesveje, der i højere grad matcher elevernes faglige og karrieremæssige mål og dermed styrker den akademiske kvalitet for fremtidige generationer.
❌ Afskaffelse af 10. klasse
🏫 Begrundelse for afskaffelse af 10. klasse i folkeskoler og frie skoler
Som led i reformen 2025 er det besluttet at udfase 10. klasse i både folkeskoler og frie skoler.
Målet er at skabe en mere direkte overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne og reducere overlap og gentagelser i undervisningen.
De elementer, som tidligere hørte til i 10. klasse, vil i stedet blive integreret i det nye EPX-program.
🧩 Integration af 10. klasses elementer i EPX-læreplanen
For at sikre, at eleverne stadig får den nødvendige faglige og personlige udvikling, vil EPX-læreplanen inkludere nøgleelementer fra den tidligere 10. klasse, herunder:
-
Faglig opkvalificering og brobygning fra grundskolen
-
Erhvervsorientering og karrierevejledning
-
Moduler for personlig og social udvikling
Denne integration har til formål at reducere den samlede skolegangsvarighed og samtidig fastholde kvaliteten og relevansen af elevernes forberedelse til ungdomsuddannelse og arbejdsliv.
🏡 Konsekvenser for efterskoler og deres nye rolle
Efterskolerne har traditionelt tilbudt 10. klasse som et forberedelsesår.
Med afskaffelsen af 10. klasse vil deres rolle blive gentænkt. De vil fortsat kunne tilbyde lærings- og udviklingsmiljøer – f.eks.
kortere forløb, linjefag og sociale fællesskaber – som komplementerer EPX-programmet.
Efterskoler vil desuden kunne spille en vigtig rolle i at støtte elever, som har brug for ekstra hjælp for at leve op til adgangskravene til EPX, herunder ved at tilbyde forberedelseskurser og alternative adgangsprøver.
📊 Ændringer i karaktergivning og evaluering
✏️ Potentiel afskaffelse af standpunktskarakterer
Fra og med 2025 overvejes det at afskaffe standpunktskarakterer i ikke-afsluttende fag i 1.g på STX (almen studentereksamen) og HHX (højere handelseksamen). Formålet er at reducere karakterpresset og fremme mere formative vurderingsformer.
I stedet for løbende karaktergivning vil fokus være på systematisk feedback, der giver eleverne konstruktiv og løbende vejledning om deres faglige niveau og udviklingsområder.
Denne ændring skal medvirke til et mere støttende og mindre stressende læringsmiljø.
🧮 Planlagte justeringer af karakterskalaen
Selvom den nuværende danske karakterskala indtil videre bevares, drøftes mulige ændringer.
Målet er at sikre, at karakterskalaen i højere grad afspejler elevernes kompetencer og faglige udvikling.
Høringer om disse potentielle justeringer forventes at blive påbegyndt senest i anden halvdel af 2025.
Eventuelle ændringer skal bidrage til et mere præcist og retfærdigt bedømmelsessystem for alle elever.
💬 Nye feedbacksystemer
Sammen med afskaffelsen af standpunktskarakterer i det første år på STX og HHX, vil nye feedbacksystemer blive indført.
Disse systemer vil fokusere på kontinuerlig formativ feedback frem for summativ evaluering. De nye metoder inkluderer:
-
Regelmæssige peer-reviews: Elever opfordres til at give hinanden faglig feedback og dermed styrke refleksion og faglig indsigt.
-
Lærerkonsultationer: Individuelle samtaler med lærere for at drøfte progression, sætte mål og identificere udfordringer.
-
Selvevaluering: Værktøjer og skemaer, som hjælper eleverne med at vurdere deres egen indsats og udvikling over tid.
Disse tiltag skal bidrage til en mere dynamisk og elevcentreret læringsoplevelse, hvor eleverne får større ejerskab over deres faglige udvikling.
🤝 Støtte til elever med særlige behov
📆 Mulighed for at gennemføre 9. klasse over to år
Uddannelsesreformen 2025 indeholder vigtige tiltag for at imødekomme elever med særlige behov.
Ét af disse er muligheden for at gennemføre 9.
klasse over to år. Det giver elever med behov for et lavere tempo mulighed for at tilegne sig stoffet i deres eget tempo og reducerer det akademiske pres.
Denne fleksibilitet gælder også skoleafgangsprøver, som kan tages over to år.
🎓 Adgang til Forberedende Grunduddannelse (FGU)
Elever, der ikke består 9. klasses afgangsprøver, vil få garanteret adgang til FGU (Forberedende Grunduddannelse).
FGU sigter mod at opkvalificere eleverne, så de bliver klar til erhvervsuddannelser eller anden videregående uddannelse.
Dette gælder ikke kun skoletrætte elever, men også dem, der falder fra andre uddannelsesforløb inden for det første år efter 9. klasse.
🛠️ Særlige foranstaltninger og hensyn
Reformen indeholder flere specifikke støttemekanismer for elever med særlige behov:
-
Specialklasser eller specialskoler: Elever med vidtgående støttebehov kan gennemføre 9. klasse i specialpædagogiske tilbud.
-
Vurderingsformer: Der lægges vægt på alternative vurderingsformer og kontinuerlig feedback, som er bedre tilpasset elever, der ikke trives med traditionelle karakterer.
-
Udvidelse til private skoler: Det overvejes også at lade disse særlige støttetilbud gælde for elever på private kostskoler og friskoler.
Disse initiativer afspejler en ambition om at sikre en inkluderende og differentieret tilgang, hvor alle unge – uanset udfordringer – får mulighed for en meningsfuld uddannelsesvej.
🏫 Privatskoler og implementering
💡 Muligheder for privatskoler til at tilbyde EPX-programmet
Uddannelsesreformen 2025 åbner op for nye og spændende muligheder for, at privatskoler kan tilbyde EPX-programmet og dermed blive fuldt integreret i det nationale uddannelseslandskab.
Takket være den fleksibilitet og de nye veje, som EPX tilbyder, kan privatskoler udvide deres udbud og tilbyde både 2-årige og 3-årige EPX-forløb.
Dette giver private institutioner mulighed for bedre at imødekomme deres elevers behov, uanset om de sigter mod erhvervs- eller professionsuddannelser.
📑 Regulatoriske rammer og krav for private institutioner
For at sikre et ensartet kvalitetsniveau på tværs af alle uddannelsesinstitutioner skal privatskoler, der ønsker at implementere EPX-programmet, følge den gældende lovgivning og rammesætning.
Dette indebærer bl.a.:
-
At følge de gældende retningslinjer for private gymnasier, herunder regler om fagudbud, tilsyn og pædagogiske standarder i relation til EPX-programmets indhold.
-
At sikre, at EPX-programmet, som udbydes af privatskolen, er i tråd med reformens overordnede mål – nemlig at styrke erhvervs- og professionsparathed.
-
At deltage aktivt i den nationale planlægning og justering af EPX-fagretninger, således at også små privatskoler kan tilpasse programmet til deres elevgrundlag.
Disse krav skal sikre, at elever på privatskoler får adgang til samme kvalitet og muligheder som dem, der går på offentlige institutioner.
🧭 Overgangsvejledninger og støttemekanismer
Implementeringen af EPX-programmet på privatskoler vil blive understøttet af en række vejledninger og ressourcer, der skal sikre en smidig overgang. Disse inkluderer:
-
Tidsplaner og trin-for-trin-planer for udvikling af læreplaner samt efteruddannelse af lærere, specifikt tilrettelagt til EPX-forløb.
-
Adgang til undervisningsmaterialer og vidensbanker med eksempler på best practices og erfaringer fra de første skoler, der har afprøvet EPX-programmet.
-
Løbende sparring og konsultation med myndigheder og faglige netværk, der støtter privatskoler i at leve op til reformens målsætninger og standarder.
Ved at skabe fælles rammer og styrke samarbejdet mellem private og offentlige aktører, skal reformen bidrage til et mere sammenhængende, moderne og inkluderende uddannelsessystem i Danmark.
Det betyder, at elever på tværs af skoler og baggrunde får lige adgang til relevante og fremtidssikrede uddannelsesveje.
🔮 Fremadrettet udvikling af det danske uddannelsessystem
Efterhånden som reformen implementeres frem mod 2030, er det overordnede mål at skabe et mere fleksibelt, inkluderende og fremtidssikret uddannelsessystem i Danmark.
Uddannelsesreformen 2025 er ikke blot en række tekniske ændringer – den markerer en ny retning for, hvordan Danmark forstår og tilrettelægger ungdomsuddannelse.
🔗 En mere sammenhængende uddannelsesvej
Med introduktionen af EPX-programmet, justeringen af adgangskrav, afskaffelsen af 10.
klasse og nye vurderingsformer lægges fundamentet for et mere integreret og meningsfuldt uddannelsesforløb for alle unge.
Fokus flyttes fra ensartethed og karakterpres til udvikling, progression og relevante karriereveje – uanset om målet er en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.
🎯 Elevens progression i centrum
Reformen lægger vægt på, at den enkelte elevs progression og trivsel er styrende for undervisningens form og indhold.
Med feedbackbaseret vurdering, mulighed for udvidet skolegang i 9.
klasse og fleksible adgangsveje bliver det lettere at tilpasse uddannelsesforløb til den enkelte elevs behov og potentiale.
Samtidig understøttes elever med særlige behov med stærkere rettigheder og dedikerede støttetiltag.
🤝 Samarbejde på tværs af sektorer
Et vigtigt element i reformen er det øgede samarbejde mellem folkeskoler, ungdomsuddannelser, FGU, efterskoler og privatskoler.
Ved at skabe fælles mål og dele ansvar på tværs af institutionstyper sikrer reformen, at ingen unge tabes på vejen.
Derudover får skolerne mere autonomi til at sammensætte fagpakker og undervisningsforløb, så de bedre kan tilpasse sig lokale behov.
🏁 Afslutning
Uddannelsesreformen 2025 er en ambitiøs og omfattende indsats for at forny det danske uddannelsessystem.
Med fokus på fleksibilitet, faglighed og inklusion skaber reformen nye muligheder for alle unge – uanset baggrund, forudsætninger eller fremtidsdrømme.
Ved at tænke i helheder, skabe nye veje og inddrage både elever og institutioner, bevæger Danmark sig mod en fremtid, hvor ungdomsuddannelser er mere tilgængelige, relevante og bæredygtige.