Indlæsning...

Baggrund og Overblik

I den nyligt indgåede trepartsaftale om videreførelse og udvidelse af Integrationsgrunduddannelsen (IGU) blev det besluttet at fortsætte den eksisterende bonus på 40.000 kroner til private virksomheder, som har elever på både Integrationsgrunduddannelsen (IGU) og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU). Dog er begge ordninger nu omfattet af EU’s regler om loft over statsstøtte, også kendt som De minimis-reglerne.

Denne artikel vil gennemgå, hvad disse ændringer betyder for virksomhederne, hvordan støtten udregnes efter den nye sats og metode, samt hvad virksomhederne skal være opmærksomme på fremover. Desuden vil vi se på Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) og Dansk Erhvervs fortsatte arbejde med at finde en løsning på de udfordringer, som de nye regler medfører.

Ændringer i Støtteudregningen

Forhøjelse af Loftet for Statsstøtte

Fra 1. januar 2024 stiger loftet for statsstøtte, som virksomheder kan modtage over en tre-årig periode, fra 200.000 EUR til 300.000 EUR. Dette loft gælder på koncernniveau og inkluderer støtte fra alle relevante ordninger, herunder voksenlærlingeordningen, IGU-bonus og EGU-bonus. Ændringen betyder, at virksomhederne skal være endnu mere opmærksomme på den samlede støtte, de modtager, for ikke at overskride det tilladte loft.

Ændring i Udregningsmetode

Udregningsmetoden for statsstøtte er ændret fra at være baseret på regnskabsår til løbende år. Dette betyder, at en ansøgning indsendt i januar 2024 vil tage højde for støtte modtaget tilbage til januar 2021. Denne ændring kræver, at virksomhederne holder styr på deres støtte modtaget over en længere periode, hvilket kan øge den administrative byrde.

Virksomhedernes Ansvar

Sikring af Overholdelse af Loftet

Med de nye lovændringer er det blevet virksomhedernes ansvar at sikre, at de ikke overskrider loftet for statsstøtte. Virksomhederne skal nu være særligt opmærksomme på, hvordan de kombinerer forskellige støtteordninger, så de samlede tilskud til EGU-bonus, IGU-bonus, voksenlærlingeordningen m.fl. ikke overstiger loftet på 300.000 EUR over en tre-årig periode.

Dette kræver en grundig og systematisk opgørelse af al modtaget støtte samt en løbende overvågning for at sikre, at grænserne ikke overskrides.

Konsekvenser ved Overskridelse

Hvis en virksomhed modtager støtte, der overstiger det tilladte loft, kan det medføre krav om tilbagebetaling af det overskydende beløb. Derfor er det afgørende, at virksomhederne har effektive systemer til at holde styr på støtten og løbende kontrollerer, at de er inden for de tilladte grænser.

Udlændinge- og Integrationsministeriets Rolle

Ny Tolkning af Støtteordninger

Udlændinge- og Integrationsministeriet har før aftalens indgåelse nået frem til en ny tolkning, hvor EGU- og IGU-bonusserne kan betragtes som statsstøtte i EU-retslig forstand. Dette har resulteret i, at ministeriet fremadrettet vil udbetale bonusserne som De minimis-støtte.

Under forhandlingerne gjorde Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ministeriet opmærksom på, at det ville være meget uhensigtsmæssigt, hvis ordningen blev underlagt disse bestemmelser. Ministeriet meddelte dengang, at bonusordningen kunne fritages for statsstøttereglerne via EU’s gruppefritagelsesforordning for særligt udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Implementering af Trepartsaftalen

I forbindelse med implementeringen af trepartsaftalen har ministeriet dog meddelt, at EGU-bonusordningen i dens nuværende form ikke kan rummes inden for rammerne af den generelle gruppefritagelsesforordning. Dette betyder, at IGU-bonus fra 1. juni 2023 og EGU-bonus fra 1. januar 2024 vil blive udbetalt som De minimis-støtte. Dette skifte har stor betydning for, hvordan virksomhederne modtager og håndterer disse bonusser.

Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhvervs Indsats

Fortsat Dialog og Forhandling

Dansk Erhverv arbejder gennem DA fortsat på at finde en løsning på de udfordringer, som de nye regler medfører. Der er en tæt dialog med både Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Børne- og Undervisningsministeriet for at finde en måde, hvorpå bonusordningerne kan fungere mere hensigtsmæssigt for virksomhederne.

Forventninger til Fremtiden

DA og Dansk Erhverv har store forventninger til, at en løsning kan findes, der kan lette de administrative byrder og sikre, at ordningerne fortsat kan støtte virksomheder i at ansætte og uddanne elever og lærlinge på IGU og EGU. Dette arbejde er essentielt for at sikre, at virksomhederne fortsat kan bidrage til integrationen og opkvalificeringen af arbejdsstyrken i Danmark.

Detaljer om Uddannelsesordningerne

Erhvervsrettet Grunduddannelse (EGU)

EGU er en praktikbaseret uddannelse, der veksler mellem skoleforløb og praktik i en lokal virksomhed. Formålet med EGU er at give unge praktisk erhvervserfaring kombineret med teoretisk viden. Uddannelsen er fleksibel og tilpasses den enkelte elevs behov og forudsætninger. Skoleforløbene fokuserer på faglige temaer og fag, der er relevante for praktikken, hvilket sikrer, at eleverne får en helhedsorienteret uddannelse.

Integrationsgrunduddannelse (IGU)

IGU er en uddannelse målrettet flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Uddannelsen kombinerer ordinært ansættelsesforhold i en virksomhed med teoretisk undervisning. IGU-forløbet varer typisk to år og har til formål at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet ved at give dem praktisk erfaring og nødvendige kvalifikationer. Virksomheder, der ansætter IGU-elever, modtager en bonus som en økonomisk tilskyndelse til at støtte integrationen.

Konklusion

De nye regler om De minimis-støtte og ændringer i støtteudregningen har betydelige konsekvenser for virksomheder, der deltager i EGU- og IGU-ordningerne. Ved at hæve loftet for statsstøtte til 300.000 EUR over tre år og ændre udregningsmetoden til løbende år, bliver virksomhederne nødt til at tilpasse deres administrationspraksis for at undgå at overskride grænserne for tilladt statsstøtte.

Det er afgørende, at virksomhederne holder sig opdateret om de nye regler og nøje overvåger deres samlede støtte modtaget fra forskellige ordninger. Samtidig arbejder DA og Dansk Erhverv intensivt på at finde løsninger, der kan lette de administrative byrder og sikre, at bonusordningerne fortsat kan være et effektivt redskab til integration og opkvalificering.

Virksomhedernes engagement i EGU og IGU er afgørende for at sikre en veluddannet og inkluderende arbejdsstyrke, der kan bidrage til Danmarks økonomiske vækst og sociale sammenhængskraft. Med de rette tiltag og fortsat dialog mellem myndigheder og interesseorganisationer, er der håb om at finde en løsning, der gavner både virksomheder og samfundet som helhed.